Unicykel discipliner
Der findes rigtig mange discipliner indenfor Unicykling.
Kategorier
|
Kategori
|
Antal
|
| Sprint / Atletik |
27 |
| Artistiske |
6 |
| Mountain Unicykling (MUni) |
5 |
| Holdsport |
2 |
| Ialt |
40 |

Foto: Bo Skakke
Sprint
Der er flere forskellige distancer i denne kategori.
50 m. juggling,
50 m. baglæns,
100 m,
200 m,
400 m,
800 m
og 1500 m (stort hjul) er alle enkelperson præstationer.
4*100 m stafet er en hold præstation.
De hurtigste deltagere i 100 m, kører på under 15 sek.

Foto: Bo
Gliding / Coasting
Efter et lille tilløb skal deltageren fjerne sine fødder fra pedalerne, og placere dem på stellet. Den deltager der kommer længst, har vundet.
I Coasting må fødderne ikke have kontakt med dækket. Det er tilladt i Gliding.
Der findes deltagere der er kommet over 100 m. i Gliding.
IUF Forhindringsbane
Inden for et areal på 12 * 15 meter er opstillet 10 kegler, som deltagerne skal passere hurtigst muligt i rigtig rækkefølge (se nedenstående tegning), uden at vælte keglerne.
Deltagerne har 2 forsøg, hvoraf det hurtigste tæller.
Læs mere om IUF forhindringsbane i IUF regelbog afsnit 2.19

Foto: Bjarne
Slowrace Forward / Backward
Deltagerne skal køre på et 10 meter langt bræt, så langsomt som muligt uden at stoppe op.
Deltagerne har 2 forsøg. Det langsomste forsøg tæller.
Brættets bredde afhænger dels af deltageren alder, og hvorvidt det er forlæns eller baglæns.
30 cm for 0-10 år forlæns
15 cm for 11+ år forlæns
60 cm for 0-10 år baglæns
30 cm for 11+ år baglæns
Denne disciplin findes også i en version hvor der bruges Girafcykler (stangcykler), både forlæns og baglæns.
One foot (En-fod)
One foot er en sprintdisciplin, hvor deltagerne skal tilbagelægge 50 m ved kørsel med kun een fod på pedal. Den frie fod placeres på stellet.

Foto: Bo
Wheel walk (Gå på hjulet)
Dette er endnu en sprintdisciplin. Deltagerne skal fremføre unicyklen, ved at skubbe til dækket med fødderne.
Afhængig af alder køres 10 eller 30 meter.

Foto: Bo Skakke
10 km / 42 km Marathon
Disse 2 lange distancer køres oftest på afspæret offentlig vej, med hjul op til 36".
Disse discipliner findes ofte i både en Standard og en Unlimited (frit valg af cykel / hjul) version.
De hurtigste i 42 km. marathon, kører distancen på under 2 timer.
Downhill Gliding/Coasting
Køres på en moderat nedadgående strækning på tid.
Denne disciplin findes både som Gliding (fod må bremse hjulet) og Coasting (ingen fødder må rører hjulet).
Ultimate Wheel
Ultimate Wheel er en cykel uden ramme og saddel. De yngste kører 10 meter, de andre 30 meter.
Der køres på tid i denne disciplin.
High / Long jump
I disse 2 discipliner skal der hoppes. Den ene højt, den anden langt.
Jumprope er en disciplin hvor man hopper med sjippetov.

Foto: Bo Skakke
Trials
I denne disciplin gælder det om at forcere så mange forhindringer som muligt inden for ganske få timer.
Hver forhindring giver et antal point afhængig af sværhedsgrad.
Forhindringerne er ofte bygget af paller, kabeltromler, stålkonstruktioner og masser af brædder. Udtjente biler og andet er også set som forhindringer.

Foto: Bo Skakke
UpHill (MUni)
Denne disciplin foregår opad en meget stejl bakke, på tid.

Foto: Bo Skakke
UNICON 14 (Sverige tur)
Downhill (MUni)
Denne disciplin foregår nedad på en meget stejl bakke, på tid.

Foto: Bo Skakke
X-Country (MUni)
En distance på få kilometer i meget uvejsomt terræn.
Distancen køres på tid.

Foto: Bo Skakke
Northshore Single trail (MUni)
Et antal forhinringer skal forceres. Hver forhindring giver et antal point efter sværhedsgrad.
Forhindringerne kan både være menneskeskabte og naturlige., såsom stensætninger, brændestabler og større eller mindre klippefremspring.

Foto: Bo Skakke
Hockey
Hockey er (på nær nogle få ændringer), som den kendte idrætgren, men "bare" på unicykel.
Der spilles med 5 spillere på hvert hold.

Foto: Bo Skakke
Basketball
Basketball er også som den kendte idrætgren, men "bare" på unicykel.
Artistiske discipliner
Der er 4 typer artistiske discipliner: Standard Skill, Freestyle, Flatland og Street.
Standard skill
På en 11 * 14 m bane skal deltagerne udføre op til 18 tricks, som de vælger fra et katalog med flere hundrede navngivne tricks. I kataloget er der beskrevet hvorledes de enkelte tricks skal udføres, og hvor mange point de giver, såfremt de udføres korrekt.
Deltagerne har 3 minutter, og bliver bedømt af 2 hold dommere.

Foto: Bo Skakke
Individuel Freestyle
Individuel freestyle er en disciplin, hvor deltagerne har frit spil, til at vise hvad de kan på en Unicykel.
I denne disciplin bliver alt bedømt, musik, udførelse, kreativitet og påklædning.
Afhængig af alder og ekspert må der bruges 2,3 eller 4 minutter.

Foto: Bo Skakke
Pair Freestyle
Pair freestyle er som Individual Freestyle, men her optræder man som et par.

Foto: Bjarne Madsen
UNICON 14
Group Freestyle
I gruppe freestyle er der et helt hold (3 eller flere) der, ligesom de andre freestyle discipliner, viser hvad de kan på en unicykel.

Foto: Bo Skakke
UNICON 14
Street Freestyle
Street Freestyle er en mellemting mellem Freestyle og Flatland, men med fx en trialsbane at køre på. Deltagerne dømmes på færdighed og kreativitet samt de kombinationer de bruger. Både forhindringer og fladt underlag bruges.

Foto: Bo Skakke
UNICON 14
Flatland
Flatland er som Freestyle – der dømmes dog ikke for musik og kostume. Deltagerne dømmes for færdighedsniveau, originalitet og kreativitet.

Foto: Bjarne Madsen
LM 2007
Surprise forhindringsbane
En Dansk opfindelse hvor ca. 12 forhindringer, såsom vippe, trapper, kegler skal passeres på tid. Hver forhindring giver bonus sekunder hvis de forceres uden fejl.

Foto: Betina Kjær
Ringridning 2007 - Struer
Ringridning
3 størrelser ringe skal "fanges" med en lanse.
Saltomortale
Det er nærmest en disciplin for sig selv.
Klik her.
Verdensrekorder
Her er et link til en side med verdensrekorder. Læg mærke til hvor mange der blev lavet ved UNICON 14 (det i Danmark, Frederiksberg).
Klik her.
Danmarksrekorder
Her er et link til en side med Danmarksrekorder.
Klik her.
Af Bjarne MadsenEjer: DGI Nordsjælland - Unicykling